Reinhardt Meyer, Dommer Brugsklasse hanner :

Siden 2007 har R. Meyer dømt kongeklassen på BSZS; brugsklasse hanner. I Nürnberg 2010 er det fjerde år i træk, at han dømme denne mest ærefulde klasse af alle. Reinhardt Meyer er samtidig også Vereinszuchtwart og har qua denne position, fremkommet med nogle meget klare og utvetydige udmeldinger, om bl.a størrelse, baghåndsvinkling, sundhed og temperament. Det bliver spændende om man for alvor i 2010, kan se R. Meyer's fingeraftryk på denne klasse.
Reinhardt Meyer er bosiddende midt i det historiske og smukke Kassel-bakker, nærmere bestemt Borken. Borken ligger i LG-09 Hessen Nord. Her er R. Meyer også LG-Zuchtwart.
Reinhardt Meyer blev medlem af SV i 1951 og i 1977 blev han SV-Zuchtrichter. R. Meyer
har gennem flere årtier været en flittig brugt og højt respekteret dommer, i både ind- og udland. Jeg glemmer personligt aldrig, den første gang jeg oplevede R. Meyer dømme på et BSZS. Det var i 1993 i Dortmund. Hr. Dr. Beck skulle som altid dømme brugsklasse tæver, men var dette år blevet nød til at melde afbud p.g.a sygdom. R. Meyer blev med kort tids varsel, udvalgt til til at skulle erstatte Dr. Beck. R. Meyer greb chanchen og tog alle med storm. Hans kynologiske indsigt og viden, krydderet med hans magiske talegaver henrykkede alle. Med orderne " Als creme de la creme " præsenterede han sin avlsklasse. Som Siegerin dengang, valgte han VA1 Palie v. Trienzbachtal.
Også som opdrætter har R. Meyer stor succes. I 1962 erhvervede han sig kennelnavnet
" Vom Bergmannshof ". Herfra er der kommet rigtig mange topdyr og flere har udmærket sig med en VA-Titel. Den største triumf for Zwinger v. Bergmannshof, var tilbage i 1989 i Karlsruhe. Her blev Iso v. Bergmannshof en fortjent Sieger og VA1. Hans Broder Illo blev senere VA1 ( USA ). Senest avlsklasse placering for Zwinger v. Bergmannshof, var i 2009. Her blev Dola v. Bergmannshof en flot VA5.
Reinhardt Meyer er ikke kun teoretiker, men i aller-højeste grad også praktiker. Han har egenhændigt trænet og uddannet et hav af hunde. Og han har også gjort sig særdeles positiv bemærket som en super " Handler ". Reinhardt Meyer er om nogen, schæferhundemand helt ud til fingerspidserne. Han har har sine meningers mod og kæmper for at fører dem ud i livet, selvom det ikke altid er populært; men til gavn for racen. Hvor R. Meyer er, er der aldrig kedeligt.

VA5 Dola v. Bergmannshof